Online møde 8. juni

Kære alle medlemmer i Netværket Fremtidens Kvinder

Vi håber I og jeres familier alle er sunde og raske og ikke er blevet ramt af den lumske Covid-19, som har sat hele verden på den anden ende.

Der er kommet nye leve- og arbejdsmåder og metoder, det har i den grad vækket innovation, nytænkning af gamle måder og mange har opdaget værdien af en web-shop og meget meget mere. Der var flere, der hurtigt så, at der skulle ændringer til for at komme videre i en tid, som ikke lige ser ud til at ophøre. Det ophører måske først, når vi får en behandling eller en vaccine mod coronaen.

Der har dog været virksomheder, der blev så hårdt ramt af Covid-19, at de måtte lukke og det har vi også mærket her i netværket. Mit hjerte bløder for jer, der må lide under Covid-19.

Indtil nu har vi haft 2 aflysninger af vores arrangementer og det er gjort af hensyn til os alle og statsminister Mette Frederiksen påbud om forsamlingsforbud.

Vi håber og tror på, at vi igen kan samles fysisk i sidste halv-år af 2020, ligesom vi plejer, og det tror jeg vi alle glæder os til.

Indtil da har vi arrangeret et online-møde, hvor vi kan se og tale sammen med jer der har lyst. Der kommer en vejledning ud til jer, så I kan få styr på det tekniske. Vi håber I har lyst til at deltage.

Datoen er den 8. juni kl. 19 og varigheden er afhængig af hvor mange der deltager. Vi har tænkt, at alle får taletid til, at fortælle om hvordan netop du og din virksomhed er kommet igennem ”vores-nye-liv” indtil nu og er der udfordringer lytter vi gerne sammen med gode ideer for tips og tricks.

Jeg håber vi ”ses” den 8. juni til et virtuelt møde.

 

De kærligste tanker til jer alle på

Bestyrelsen og vores 2 suppleanters vegne

Karen Grøn