Nytårs Kick Off – 26. januar 2022

Har du lyst til at gøre noget, som du slet ikke troede var muligt?

Vi lever i en tid, hvor meget er under forandring. Det gælder om at opnå det ultimative i tiden, der er fyldt med udfordringer og muligheder for dem, der tør og vil.

Rikke Topp giver dig inspiration til, hvordan din intuition kan vise dig vejen til en ny begyndelse, og hvordan du med dine positive tanker og følelser, kan skabe konkrete handlinger og resultater til gavn for dig selv og dine omgivelser.

Rikke Topp Rikke Topp er tidligere CEO i en multinational virksomhed og har de seneste ti år arbejdet med udvikling af mennesker og organisationer. Hun har en evne til intuitivt at se menneskers og organisationers potentiale og muligheder fra alle vinkler. Hun kalder det intuitiv intelligent rådgivning, når hun som visionær pioner hjælper med til, at du kan give det bedste, du er og har som menneske, så du kan skabe visionære resultater, personligt og sammen med andre.

Program for aftenen:

18.30 -18.45: Velkomst – netværk med et glas bobler ved bordene

18.45 –19.30: Spisning og netværk

19.30 –19.45: Ønsker for emner i 2022

19.45 – 21.00: Rikke Topp vil guide os igennem en ny begyndelse

21.00 – 21.15: Afrunding og afslutning

Nu, hvor corona restriktionerne tillader det – glæder vi os til at samles til Nytårs Kick Off i Netværket Fremtidens Kvinder. Som altid foregår det på caféen Spisekammeret, Thonbogade 19 i Horsens – husk gyldigt coronapas.

Der er onsdag den 26. januar kl. 18.30 – sidste tilmelding er på onsdag den 19. januar.

Max 17 pladser, så tilmeld dig hurtigt, det er først til mølle.

Tilmeld dig ved at klikke her 

Vi glæder os til at se dig på Spisekammeret.

Kærlig hilsen

Bestyrelsen – Netværket Fremtidens Kvinder

NB: Der er mulighed for parkering ved det gamle Bones/Time Out Cafe (betalingsautomat) Rædersgade 1-3.