Udvikling af din personlige salgskultur

Netværket Fremtidens Kvinder holder møde tirsdag den 20/9-16 kl. 19 med fokus på udvikling af din personlige salgskultur.

personligsalgskultur-september2016

Den kultur du bevidst eller ubevidst har bygget op omkring dig og din virksomhed har afgørende betydning for, hvordan du skaber dine resultater.

Conny Westphal fra firmaet Genesi, der denne aften beriger os siger:

”Aftenens indlæg er en lynrejse gennem mine 20 års erfaringer med og interesse for salget som en relationel disciplin. En disciplin, der til stadighed bliver vigtigere og vigtigere i takt med, at der kommer flere og flere alternative afsætningskanaler for produkter.”
Conny vil koncentrere sig om det personlige salgsarbejde.

Der vil være 4 stop på rejsen, hvor der gives konkret inspiration/værktøj, som du kan bruge til at udvikle din egen salgskultur. Områderne er:

  • Grundlæggende fokus
  • Når salget er ubesværet
  • Tillidsscoren
  • Salget og fagligheden

Inden aftenens oplæg kan du reflektere over:

  1. Hvad og hvordan tænker du om din egen salgsopgave, f.eks: Det er let og spændende, – det er ikke lige min yndlingsdel af jobbet, – lad sælgerne om salg, – det har altid interesseret mig, – det kunne være fedt om væksten hos mig skete uden jeg behøvede sælge,- jeg er den fødte sælger, etc.
  2. Er du sælger?
  3. Hvad er dine styrker i din salgsrolle?

Som organisationskonsulent lever Conny af at hjælpe små- og mellemstore virksomheder med at få mest mulig ud af deres indsatser og med at nå deres mål.Fokus er på synergien og sammenhængen mellem virksomhedens strategi-, ledelse- og salgsprocesser.

Conny siger: ”Tilfældet er ofte at de mennesker, ansatte eller ejere, som udfører salgsopgaven i bund og grund brænder for at bruge deres viden og faglighed til at hjælpe deres kunder, med den faglighed og interesse de nu er sat i verden for.

Det store ønsker er, at kunderne kommer og køber helt af sig selv, hvilket viser sig ved relative store markedsføringsbudgetter. Det er mere sjældent jeg møder selvstændige, der starter virksomhed fordi de bare ”elsker at sælge”.”

Køb din billet: her sidste frist den 15/9!

Program
Vi begynder som vanlig kl. 19 og runder af senest kl. 22.
Aftenen begynder med velkomst og gennemgang af aftenen. Herefter er der indbyrdes netværk ved bordene sammen med buffet eller tallerken anretning inkl. drikkevarer indtil ca. 20.45.

Dernæst oplæg ved Conny Westphall og erfaringsdeling.

Fra ca. 21.15-21.45 får du også mulighed for at fortælle, hvad der rør sig hos dig/din virksomhed, noget du har brug for hjælp til og/eller kan komme andre til gode.

Det praktiske:
Tid:
Tirsdag den 20/9-16 kl. 19 -22. Husk visitkort.
Sted: Horsens kunstmuseum, Carolinelundsvej 2 8700 Horsens
Pris: Medlemmer kr.: 200 Pris ikke medlemmer kr.: 300
Tilmelding:
Senest torsdag den 20/9-16. Klik her.

Vi vil glæde os til at se nye interesserede og gamle networkere i netværket.

Kærlig hilsen

Bestyrelsen:
Karen Grøn, Vestjysk Bank
Susanne Andreasen, All Web
Helle Pia Dyrby, Clinique Unique
Hanne Svendsen, Hjertets Vej